Naturen vrimler med ’steder’ - små og store historier der skal fortælles.
Hvis bare man har øjne og øre åbne, så sker der ting og sager - i skovens dybe stille ro, skovbryn, gamle hule træer, forblæste vidder, blomstrende overdrev, efterårets farver, sne på grenene, en lille skov, en gruppe træer, en gammel forkrøblet eg eller et slankt majestætisk fyrretræ.
Hvordan arter forgreningen sig på et gammelt kontra ungt træ, hvordan udvikler rødderne sig eller hvad sker der når dele af træer går ud?
Disse små ’scenarier’ bruger jeg meget i mit arbejde med design af bonsai!
Hvad gør man med nogle rødder der er for tykke, hvordan skal kronen formes, jin og shari - der er meget man kan lære af naturen.
Og det er ikke bare noget der stopper her - naturen (og dine bonsai) er under en konstant udvikling og forandre sig hele tiden. Vi kender alle til det, at komme tilbage til et sted vi har været før, et sted som vi kender så godt og så ser det helt anderledes ud - et træ er væltet i stormen eller det har vokset sig store og stærke. Du kommer måske på et andet tidspunkt på året, du besøger stedet med andre der måske oplever det anderledes en dig. Stedet kan helt forsvinde og/eller der er opstået et nyt....
Her nedenstående en række, meget forskellige, eksempler på ’steder’ der har inspireret mig til mit arbejde med design af bonsai.....
Foto: Erik Brøndel